Medie: Chelsea vil tredoble Leicester-profils løn
The Blues er villige til at tilbyde den eftertragtede Leicester-franskmand N'Golo Kanté mere end en tredobling af sin lige nu £35.000 om ugen-kontrakt hos Leicester og dermed forsøge at lokke ham til Stamford Bridge. Det skriver Daily Mirror.
Den kommende Chelsea-manager Antonio Conte planlægger at bruge Kanté, der ligesom Jamie Vardy har en frikøbsklausul på omkring £20 millioner i sin kontrakt, på midtbanen sammen med et muligt køb af Roma-dynamoen Radja Nainggolan.
The Blues føler sig sikre på, at de er forrest i køen om at hente Leicesters midtbanespiller, mens Nainggolan allerede har bekræftet, at Chelsea forsøger at hente ham.
Ifølge the Mirror har Leicester allerede indrømmet nederlag i deres kamp for at beholde Kanté, og har derfor budt £12 millioner på den 23-årige Nice-midtbanespiller Nampalys Mendy, der skal agere erstatning for Kanté.
Skulle the Blues lykkes med planen om at hente Kanté, så sætter det mange spørgsmålstegn ud for Cesc Fabregas' fremtid.