Mignolet glæder sig til pre-season med Klopp
Liverpool ansatte i efteråret den tyske succesmanager Jürgen Klopp, og den tidligere Dortmund-manager indleder denne sommer sin første hele sæson i spidsen for Merseyside-klubben.
Og det glæder den udskældte belgiske keeper, Simon Mignolet, der denne sommer skal med Belgien til EM.
– Manageren kommer med garanti til at arbejde hårdt med os, så vi kan klare hans fysiske og mentale krav til den næste sæson, forklarede han til Goal.com.
– Vi har ikke fået trænet meget med ham grundet det travle kampprogram, så vi ser frem til at bruge mere tid på træningsbanen med ham, og komme ud med fornyet energi til den kommende sæson.
– I hans syv måneder her, har vi kun bevæget os i den rigtige retning, og i årets pre-season kan han sætte sit imprint mere på os som hold, og hans tankegang og idéer, afsluttede Mignolet.
Liverpool har allerede forstærket sig med Marko Grujic, Joel Matip og Louis Karius til den kommende sæson, og sidstnævnte skal formentligt kæmpe med netop Mignolet om pladsen i Liverpool-buret.