Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ranieri er klar til Champions League: Leicester tæt på dobbelttransfer

02.06.2016 Kl. 12:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Premier League-mestrene fra Leicester City synes at ønske at få sin aktivitet på transfermarkedet overstået ret hurtigt og Claudio Ranieri har prioriteret forsvaret som et punkt, der skal forstærkes.

Lokalavisen Leicester Mercury melder, at Hannover-målmanden Ron-Robert Zieler i den forrige weekend fløj til Leicester for at gennemføre et lægetjek og holde kontraktforhandlinger med the Foxes forud for et skifte til King Power Stadium. 

Meldinger fra den tyske presse lyder på, at den 27-årige keeper gennemførte sit lægetjek tirsdag. Ifølge dem betaler Leicester blot omkring 25 millioner efter at have aktiveret Zielers frikøbsklausul oven på den tyske klubs nedrykning fra Bundesligaen.

Foruden den tyske målmand, der tidligere har været på kontrakt hos Manchester United, forventes Leicester også at hente Sporting Gijon-stopperen Luis Hernandez. 

27-årige Hernandez var forventet at blive Leicesters første transfer denne sommer, men handlen har ifølge Leicester Mercury taget en smule længere end forventet. 

Han kommer dog til King Power Stadium på en fri transfer efter hans kontrakt med La Liga-mandskabet udløb denne sommer og skal være med til at øge konkurrencen og bredden i et forsvar, der i den netop overståede sæson har været præget af duoen Wes Morgan og Robert Huth. 

 

Annonce