Shearer langer ud efter Hodgson efter Drinkwater-udeladelse
Roy Hodgson offentliggjorde tirsdag eftermiddag sin 23-mandstrup til EM, og her var der blandt andre ikke fundet plads til den ellers så formstærke Danny Drinkwater.
Nu er Alan Shearer ude med riven efter Hodgson, og den tidligere Newcastle-angriber beskylder den engelske landstræner for at udtage spillere ud fra deres omdømme.
– Jeg synes, at Drinkwater skulle have været udtaget. Han vil være meget skuffet og med god grund, ford han har været en af de bedste spillere i denne sæson, fortæller Shearer til BBC 5 live ifølge Sportsmole.co.uk.
– Han har været fuldstændig fantastisk, og jeg synes igen, at England har valgt omdømme frem for form.
Foruden Drinkwater var det Fabian Delph og ligeledes formstærke Andros Townsen, der blev sorteret fra af Hodgson, som blandt andre har Jack Wilshere, der står noteret for tre kampe i 2016 med.