Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Iheanacho sendte reminder til Guardiola med nyt landskampsmål

01.06.2016 Kl. 08:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I denne sæson har Kelechi Iheanacho fået et stort gennembrud for Manchester City, hvor det er blevet til 14 scoringer på tværs af alle turneringer. Manuel Pellegrini så et stort lys i den nigerianske angriber, men i den kommende sæson er det ikke den chilenske manager, der står i spidsen for Manchester City.

I stedet bliver det Pep Guardiola, der skal føre Manchester City til titler, og den spanske manager forventes at revolutionere Premier League-mandskabet, og det kan betyde store udskiftninger i spillertruppen.

Kelechi Iheanacho har dog sørget for at gøre opmærksom på sig selv over for den spanske manager forud for den kommende sæson. Den 19-årige angriber scorede Nigerias andet mål i 3-1-sejren over Luxembourg mandag.

Sidenhen lavede angriberen også en assist til Odion Ighalos mål til 3-1. Det var City-angriberens andet landskampsmål. Det første faldt i fredagens 1-0-sejr over Mali.

Iheanacho kan meget vel blive Guardiolas andetvalg på angriberpositionen, eftersom Wilfried Bony forventes at forlade klubben. Desuden vil Guardiola formentlig forstærke andre områder på banen før angriberpositionen. 

Annonce