Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Er Hull Bendtners vej tilbage til Premier League?

28.05.2016 Kl. 18:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Hull City var bedre end Sheffield Wednesday i playoff-finalen lørdag aften og rykker op i Premier League med en fortjent 1-0-sejr. Det kan også været godt nyt for den danske angriber Nicklas Bendtner, som på rygtebasis har været kædet sammen med Hull City i løbet af foråret.
 
Bendtner er kontraktfri og kan hentes uden afregning. Hull-manager Steve Bruce har tidligere sagt, at han med sikkerhed ville være interesseret hvis en sådan situation opstod:

 

– Jeg har trænet Nicklas to gange. Jeg ved ikke, om han er tilgængelig. Jeg tror, folk antager ting. Hvis han bliver tilgængelig, vil jeg helt sikkert være interesseret. Han er en god spiller, sagde Bruce tidligere på året.
 
Hull City får i første omgang en kapitalindsprøjtning på omkring 1,7 milliarder med oprykningen til Premier League. Dermed burde det være muligt at give Bendtner en tilfredsstillende kontrakt.
 
TV3 Sport's ekspert Poul Hansen ser også Bendter i Hull som en mulighed, der kan blive en realitet.

– Ja, hvis han (Steve Bruce) har gode erfaringer med ham (Nicklas Bendtner). Det er jo set før. Premier League-passer godt til ham.

– De kan nok ikke hente spillere fra øverste hylde og de har kun Abel Hernandez oppe foran. Det ville være et stort skifte, siger Poul Hansen.

Steve Bruce og nu 28-årige Nicklas Bendtner arbejdede sammen hos Birmingham City i 2006/2007-sæsonen og hos Sunderland i 2011/2012-sæsonen.

Bendtner er i alt noteret for 32 Premier League-mål i 136 ligakampe.

Annonce