Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kane glæder sig over Alli-udtagelse på landsholdet

Af Morten Bruun Jørgensen
25.05.2016 Kl. 09:16
Harry Kane glæder sig over at se flere Tottenham-spillere i den engelske landsholdstrup.

Fem Tottenham-spillere var på banen, da England slog Tyrkiet 2-1 i en venskabskamp på Etihad Stadium. Det var topscoreren, Harry Kane, der var flankeret af Dele Alli, Eric Dier, Danny Rose og Kyle Walker.

Og netop Kane, som både scorede et mål og brændte et straffespark i kampen, glæder sig over at se andre Tottenham-spillere på holdet – og i særdeleshed Dele Alli, der lagde op til det første mål.

– Man træner med hinanden hver dag i løbet af sæsonen, og når man er på banen har man selvfølgelig en forståelse for hinanden. Specielt når Dele er i den position, han var i, da vi scorede det første mål mod Tyrkiet, fortæller Kane ifølge London Evening Standard.

– Det er dejligt at have spillere, som man spiller med uge efter uge, på det engelske landshold, men uanset, hvem der spiller, har vi et stærkt hold. 

Annonce