Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Azpilicueta: Vil kæmpe med om medaljer i næste sæson

13.04.2016 Kl. 16:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sidste sæson blev Chelsea ganske suverænt engelske mestre, og i perioder spillede The Blues sågar også blændende fodbold. I denne sæson har historien imidlertid været en helt anden. Mestrene ligger langt fra førerholdet Leicester, og der er også et stykke op til de europæiske placeringer.

José Mourinho blev fyret i december, og i stedet overtog Guus Hiddink, som faktisk har gjort et fint stykke arbejde med Chelsea-mandskabet. Han erstattes dog til sommer af den nuværende landstræner for Italien, Antonio Conte – og det bliver italienerens opgave at føre London-klubben tilbage i toppen af engelsk fodbold.

En af stamspillerne for Chelsea, den spanske landsholdsspiller, Cesar Azpilicueta, håber og tror, at Chelsea kan kæmpe med i toppen igen til næste sæson med den tidligere Juventus-manager ved roret.

– Vi har ikke vundet trofæer i denne sæson, men vi vil forsøge at vinde så mange som muligt af vores resterende kampe og forberede os på at løfte trofæer igen i næste sæson, fortæller backen til Chelseas magasin ifølge FourFourTwo.

– Jeg har været her i fire sæsoner. I to sæsoner har jeg vundet trofæer, og i to har jeg ikke vundet trofæer. Så forhåbentlig kan vi vinde trofæer igen i næste sæson. Jeg tror, at vi vil forbedre os, og for Chelsea er den eneste målsætning at vinde. 

Annonce