Medie: West Ham har Arsenal-duo på ønskelisten
West Ham har efterhånden etableret sig i subtoppen i Premier League, hvor London-klubben efter en flot sæson øjeblikkeligt ligger nummer seks i Premier League.
Klubben har tidligere meldt ud, at man vil i Champions League i løbet af de kommende år, hvorfor der bliver investeret massivt i transfervinduerne.
Sommerens vindue bliver formentlig ikke en undtagelse, hvor flere spillere allerede bliver sat i forbindelse med Hammers.
En af disse er Alex Oxlade-Chamberlain, der har svært ved at få tingene til at spille 100% i Arsenal.
Hvis det ikke lykkes at hente Chamberlain, skal Slaven Bilic være ude efter englænderens holdkammerat, Theo Walcott. Det skriver Bleacher Report.
Chamberlain har spillet 22 Premier League-kampe i indeværende sæson, men blot ni af disse har været fra start. Walcott har spillet 24 kampe, hvoraf 15 har været fra start.
En handel vil dog ikke blive billig for Hammers, da de to spillere har henholdvis to og tre år tilbage af deres kontrakter til sommer.