Dembélé: Ingen spillere føler sig sikre på sin plads
Tottenham har imponeret i denne sæson, hvor de i øjeblikket er placeret på andenpladsen, og stadig med muligheden for at vinde det engelske mesterskab for næsen af Leicester.
Mauricio Pochettino er manageren bag, og han har formået at få det allerbedste ud af Tottenham-spillerne. Det fortæller en af holdets nøglespillere, Mousa Dembélé, som tilskriver den argentinske manager en del af æren for klubbens flotte sæson.
– Jeg har den følelse, at alle kan komme ind på holdet, og at alle kan ud af holdet. Det er derfor, at alle forstår og har en god mentalitet, fortæller Dembélé ifølge Goal.
– Det handler ikke kun om kvalitet. Man skal have en bestemt form for kvalitet, men det er mere vigtigt for ham (Pochettino, red.), at man kan presse, at man er klar for holdet, målrettethed – disse typer egenskaber.
– Alle ved, at de kan være den bedste spiller på holdet, men hvis de ikke arbejder, så er det ikke godt nok. Jeg tror, at det er forskellen.