Tidl. Liverpool-spiller håber at se stortalent i aktion for Liverpool snart
I 2011 kom den nu 18-årige Sheyi Ojo til Liverpool fra MK Dons, og den engelske kantspiller anses i dag som et rigtig stort talent.
I sidste sæson var Ojo udlejet til Wigan Athletic, mens han i denne sæson har været udlejet til Wolves. Da Liverpool i januar havde mange skader i truppen, blev han kaldt tilbage af Jürgen Klopp, og han har siden været fast mand på klubbens U/21-hold.
Nu er tiden til, at han skal have chancen på førsteholdet. Det mener den tidligere Liverpool-angriber, Neil Mellor, som selv kom gennem ungdomsrækkerne på Anfield.
– Jeg vil virkelig gerne se det unge talent, Sheyi Ojo, få en chance for at vise sig frem inden sæsonens afslutning i Premier League, og søndag kan være den perfekte mulighed, skriver Mellor i sin klumme for Liverpool Echo.
– Jeg har set meget til U/21-holdet, og for at være ærlig er han en klasse over det niveau. Han er klar, og han har brug for muligheden. Jürgen Klopp vil måske beslutte sig for at spare lidt spillere med tanke på returopgøret i Europa League, og man ved aldrig hvor gode disse spillere er, før de får chancen.