Hvis Leicester vinder mesterskabet: Lineker på TV i underbukser, tatoveringer af Vardy mm.
1. Leicester-spillerne får opkaldt gader efter dem
Som vi forleden skrev her på siden har borgmesteren i Leicester lovet at hylde klubbens spillere ved at give dem gadenavne, hvis the Foxes ender med at vinde mesterskabet.
2. Gary Lineker skal gå på TV i underbukser
Livslange Leicester-fan Gary Lineker, der også har spillet for klubben, lovede at deltage i den første udgave af Match of the Day på BBC i blot sine underbukser, hvis Leicester endte med at vinde mesterskabet. Se bare her:
YES! If Leicester win the @premierleague I'll do the first MOTD of next season in just my undies.
— Gary Lineker (@GaryLineker) 14. december 2015
3. Én fan tjener 1 million på 200 kroner
Før sæsonstarten var oddsene matematisk imod Leicester, og bookmakere i England gav svimlende odds 5001,00 for at Leicester vandt titlen. Én Leicester-tilhænger, John Pryke, placerede et £20-bet på klubben som engelsk mester, og kan ende med at vinde svimlende £100.000 – svarende til cirka 1 million. Han har sidenhen udtalt til the Mirror, at hans odds blev inspireret af Grækenlands EM-sejr tilbage i 2004.
4. Bookmakerne taber i omegnen af 100 millioner
John Pryke er ikke den eneste fan, der tjener penge, hvis Leicester vinder mesterskabet. Ifølge Sky Sports tjener 20 Sky Bet-kunder i alt £5 millioner, hvis Leicester tager titlen – og det er altså kun Sky Bet. Ifølge GQ Magazine taber bettingfirmaer i England omkring £10 millioner, hvis the Foxes vinder mesterskabet.
5. Mark Schwarzer vinder to mesterskaber i træk som 43-årig
Leicester-målmanden Mark Schwarzer kommer til at vinde to Premier League-medaljer i træk oven på sit skifte fra de regerende mestre Chelsea i løbet af vinteren 2015. Er han Leicesters lucky charm?
6. Leicesters fans får en del tatoveringer
Hvis Twitter taler sandt, så ender en masse Leicester-fans med at få en masse tatoveringer på grund af klubbens mesterskab. Én skal blandt andet have tatoveret Jamie Vardys ansigt på bagenden.
If Leicester win the league, I will get Jamie Vardy's face tattooed on my arse.
— Aaron (@bigaldinho) 2. februar 2016
If leicester win the league I'll get 'Gary Lineker shags crisps' tattooed on my arse
— Emre (@_DannyRose_) 24. januar 2016