Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sheringham lovpriser målscoreren Rashford

02.04.2016 Kl. 14:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Marcus Rashford har scoret fem gange for Manchester United siden debuten mod FC Midtjylland i slutningen af februar.

Masser af eksperter, managere og tidligere fodboldspillere har siden været ude og rose unge Rashford, og den tidligere Manchester United-profil, Teddy Sheringham, har nu tilsluttet sig denne skare Rashford-tilhængere.

– Han har noget over sig – uden tvivl. Han kom ud af ingenting for Manchester United. Folk havde ikke snakket om ham inden, fortæller Sheringham til Sky Sports og tilføjer:

– Da Michael Owen kom til for mange år siden, havde folk snakket om ham inden og forventede, at han ville komme ind på den store scene og eksplodere. Det var lige, hvad han gjorde. Rashford er derimod kommet ud af ingenting, og han ved lige præcis, hvor målet er. Det er fantastisk at se endnu en spiller komme igennem rækkerne.

Teddy Sheringham er i særdeleshed imponeret over angriberens målnæse og evne til at placere sig rigtigt.

– Han er hurtig og kommer ind bag forsvaret, men blot at kunne placere sig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt er en fantasktisk evne for en angriber. Man kan lære spillere det, men hvis det er en evne, man er født med, er det endnu bedre. Han scorer alle former for mål, og det er fantastisk at se.

Rashford har scoret to gange mod FC Midtjylland, to gange mod Arsenal, og én gang mod Manchester City.

Annonce