Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Benitez advarer spillerne: Skidt for jeres karriere at rykke ned
Med otte kampe tilbage ser det ikke godt ud for Newcastle i Premier League. Man er næstsidst i rækken og har tre point op til redning. Lørdag er modstanderne dog netop kanariefuglene fra Norwich City, som ligger lige over stregen i Premier League.
Forud for kampen har den erfarne manager Rafa Benitez talt til sine spillere om de fatale konsekvenser af en nedrykning.
– Jeg har talt med alle spillerne og de forstår, hvor vigtigt det er for os, at vi bliver i Premier League. De ved, at vi er ansvarlige for situationen og at de skal gøre deres bedste, for at ændre tingene, soger Benitez til Goal og uddyber:
– Det bliver ikke nemt at sige: 'Nå, jeg smutter', for de mister også markedsværdi. Hvis vi rykker ned, vil det være skidt for alle her. Ikke bare for deres CV'er, men også pengene, det hele. Det er ikke nemt, når man ikke gør det godt på sit nuværende job, at få et job, der er bedre, men det tror jeg godt de allerede ved. De har erfaring nok.
I Premier League-sammenhæng har Newcastle kun vundet to kampe i 2016, senest den 6. februar i en kamp mod West Bromwich.
Annonce