Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Stoke - Swansea

02.04.2016 Kl. 05:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Spillested: Britannia Stadium

Spilletidspunt: Lørdag klokken 16.00

TV: Viaplay

Stoke City kommer med stor optimisme ind til opgøret mod Swansea. Hughes' hold har blot tabt én af de sidste seks kampe i Premier League. Senest vandt man på udebane mod Watford med 2-1 og man har nu spillet sig ind i kampen om de europæiske pladser. Man er placeret som nummer otte i Premier League, blot fire point bag Manchester United på sjettepladsen.

Stoke havde før den seneste kamp hos Watford tabt til Southampton og slået Newcastle, Aston Villa og Bournemouth. Desuden fik man i starten af denne måned 1-1 med formstærke Chelsea FC.

Gæsterne fra Swansea har fået oprejsning under klubbens midlertidige manager, Francesco Guidolin. Fra at have rodet i bunden hele sæsonen har man vendt tingene i anden halvdel af sæsonen. The Swans er nu nummer 15 i Premier League og faktisk i ganske god form. 

Man har vundet tre af de seneste fire kampe. Blandt andet i seneste runde, da man slog bundproppen Aston Villa med 1-0. 

Swansea er, på trods af de gode takter, ikke helt sikre på overlevelse. Derfor skal de fortsat fokusere på en kamp af gangen, hvis de skal sikre sig Premier League-fodbold på The Liberty Stadium i 2016/17-sæsonen.

Skader og karantæner

Stoke City: Geoff Cameron (slag – tvivlsom), Jack Butland (ankelskade), Jon Walters (knæskade), Xherdan Shaqiri (forstrækning), Ryan Shawcross (rygskade), Glen Johnson (knæskade), Marc Wilson (kordsbåndsskade), Charlie Adam (lægskade)

Swansea: Andre Ayew (ankelskade), Leon Britton (tvivlsom)

Forventede startopstillinger

Stoke City (4-3-2-1): Haugaard; Pieters, Wollscheid, Cameron, Bardsley, Imbula, Whelan, Bojan, Affelay, Arnautovic, Diouf

Swansea(4-2-3-1): Fabianski; Naugton, Fernández, Williams, Kingsley; Cork, Sung-Yeung; Sigurdsson, Fer, Barrow; Gomis

Vores bud: Stoke vinder kampen med 2-1.

 

Annonce