Hazard ude mod Aston Villa
Nu misser Eden Hazard endnu et opgør for Chelsea, da hofteskaden endnu er så seriøs, at Hazard udelades af lørdagens kamp mod Aston Villa. Det sagde Guus Hiddink på fredagens pressemøde.
– Jeg skal tale med lægestaben i dag, men Hazard er ikke til rådighed nu. Han er med ude på banen, men med lægerne. Han er uden for gruppen, fortalte Hiddink.
Hazard er ikke den eneste Chelsea-spiller, der må sidde over i morgen, da den spanske angriber Diego Costa har karantæne. Men også trioen Oscar, Willian og Traore kan være at finde på Villa Parks tribune i morgen.
– I dag kom Oscar, Willian og Traore tilbage, en dag før kampen i morgen. Vi får at se om de er fitte og friske. Efter en lang rejse, må vi se, om de er til rådighed i morgen, sagde den hollandske Chelsea-manager.
Chelsea gæster lørdag Aston Villa, der er i kamp første gang siden Remi Garde forlod Villa Park.