Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guidolin: Rodgers-rygter bekymrer mig ikke

01.04.2016 Kl. 06:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Francesco Guidolin blev i januar hentet til Swansea i et forsøg på et redde klubben fra nedrykning til The Championship. Den italienske manager har siden sin ansættelse haft stor succes med den opgave, da The Swans med syv spillerunder tilbage har 10 point ned til Sunderland under stregen. 

Selvom Francesco Guidolin har haft succes på Liberty Stadium, så skriver flere engelske medier, at klubbens tidligere manager Brendan Rodgers kan være på vej tilbage til klubben, hvor han tidligere har haft stor succes, fra næste sæson. 

Trods rygter om en mulig afsked med Swansea tager Francesco Guidolin situationen helt roligt:

– Jeg begynder ikke at følge mig utryg på grund af rygter. Jeg har i stedet fokus på at gøre mit arbejde. Jeg vil elske at arbejde videre i klubben efter sommerferien, fordi jeg er glad og stolt af at have fået chancen i Swansea, siger den italienske manager. 

– Alle ved at fremtiden er usikker, så jeg vælger derfor at holde fokus på denne sæson, hvor jeg skal forsøge at sikre Swansea endnu en sæson i Premier League. 

– Til sommer sætter jeg mig ned med klubben og snakker om fremtiden. Jeg vil meget gerne fortsætte, fordi jeg elsker ligaen, klubben og byen. Men det snakker vi først om efter sæsonen, slutter Francesco Guidolin. 

Annonce