Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik Lamela nærmer sig kontraktforlængelse med Tottenham

31.03.2016 Kl. 17:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Erik Lamela var engang anset som ét af Europas allerstørste talenter efter at have imponeret meget i løbet af sin tid hos Serie A-giganterne AS Roma, men han havde meget store problemer, da han forlod den italienske hovedstad og skiftede til Tottenham i det nordlige London. 

Efter en meget svær første sæson, hvor presset af at være klubbens dyreste spiller nogensinde gik ham på nerverne, så er Lamelas form vendt 180 grader. Siden Mauricio Pochettinos ankomst til klubben har den 24-årige argentiner virker som den spiller, han viste tegn på i Roma-tiden, og han har i denne sæson været en vigtig del af the Lilywhites' forsøg på at vinde Premier League-titlen. 

Daily Mail skriver nu, at Spurs ønsker at binde Lamela til en ny kontrakt, og klubbens nummer 11 ønsker også at blive. 

Lamela, der stadigvæk har to år tilbage af sin nuværende kontrakt, har været fast mand i denne sæson, hvor han har spillet 28 ligakampe. Her står han noteret for imponerende 55 skabte chancer – noget, der hos Tottenham blot er overgået af Christian Eriksen. 

Tottenham betalte i sin tid i omegnen af £25,7 millioner for Lamela. 

Annonce