Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp afviser 'indre kamp' mod Dortmund

31.03.2016 Kl. 14:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Om en uge gør det løs, når Liverpool og Borussia Dortmund mødes i det første af to opgør i Europa Leagues kvartfinaler. Det første opgør spilles på Signal Iduna Park og forud for returen til sin tidligere hjemmebane, fortæller Liverpool-chefen Klopp, at følelserne er intakte, men at det ikke bliver et problem.

– Det bliver ikke en indre kamp mellem min gamle og nuværende kærlighed. Det bliver ikke et problem for mig. Før jeg kom til Dortmund, havde jeg et godt forhold til Mainz. Vi ved alle, hvor svær en lodtrækning, det er, siger Klopp til Liverpools hjemmeside og uddyber:

– Måden, Dortmund spiller på, fortjener en enorm respekt. Men på en god dag, når vi fører vores planer ud i livet, har vi en chance. Vi har altid haft en ret god plan mod hold, der spiller god fodbold. Vi kommer ikke til at hvile nogen spillere, siger Klopp.
 
Liverpool skal inden opgøret mod Dortmund møde Tottenham Hotspur i Premier League. Den kamp spilles på Anfield Road lørdag eftermiddag.
Annonce