Han hentede Kanté, Vardy og Mahrez: Nu vil Arsenal have Leicester-scout
Det er ikke kun spillerne og Claude Ranieri, der har en stor andel i Leicesters fantastiske sæson.
Flere folk bag kulissen er nemlig også skyld i den store succes – og én af dem er Steve Walsh. Han er nemlig manden, der fik øje på spillere som Jamie Vardy, N'Golo Kanté og Riyad Mahrez.
Steve Walsh skulle angiveligt have en købsklausul på £1 millioner i sin kontrakt med Leicester, og den vil man gøre bedre. Derfor har man åbnet kontraktforhandlinger med ham. Det berettede Daily Telegraph tilbage i februar.
De kan dog få konkurrence, da Arsenal er meget interesseret i at hente Leicester-scout. Det fortæller den tidligere Leicester-spiller, Matt Elliott.
– Claude Ranieris rekruttering af sin stab har været ekseptionel. Lad os tage Steve Walsh, som har haft en kæmpe indflydelse. Arsenal er meget interesseret i at få ham ombord, og han er lige så eftertragtet, som nogle af spillerne, siger Elliott til Goal.com.