Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

England har store planer med Rashford: Vil give ham rolig vej til toppen

28.03.2016 Kl. 18:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United-frontmanden Marcus Rashford var stjerneattraktionen for de 3.264 mennesker, der søndag aften mødte op på Doncaster Rovers' Keepmoat Stadium, hvor de kunne se den unge komet i aktion for Englands U/20-landshold. Efter at have scoret fem mål i otte kampe siden han brød igennem på Old Trafford skulle 18-årige Rashford tilbage og spille med landsholdet i denne uge for første gang siden en tur til Polen med det engelske U/18-mandskab i november 2014. 

Rashford, der altså dermed spiller med en gruppe, der er ældre end ham, kom på banen fra bænken for U/20-holdet i løbet af deres 4-1-sejr over Canada torsdag før han startede i gårsdagens møde mod samme modstander. 

Hans form for Manchester United har betydet, at mange mente, at han skal inkluderes i Roy Hodgsons A-landsholdstrup, men Englands landstrænere mener, at en mere rolig vej til toppen vil være langt mere gavnlig for spilleren på langsigtet basis. Der er allerede planer om, at ungdomsspilleren, der assisterede et mål for Chelseas Kasey Palmer sent i den anden mod Canada, skal med til Toulon turneringen i maj. Dette er med det engelske U/21-landshold. 

Keith Downing, der er cheftræner for U/20-holdet, afslørede efter kampen i sidste uge, at han efter den forgangne uge skulle skrive rapporter omkring Rashford til både Roy Hodgson samt U/21-landstræner Gareth Southgate. 

– Jeg tror, at han(Roy Hodgson, red.) vil være interesseret i en to eller tre års planlægning. Jeg tror, han kommer til at spørge mig ind til, hvordan han har gjort det, hvordan han er faldet på plads og hvorvidt det er dét værd at tage ham med på et højere niveau. Jeg er sikker på, at når vi – Gareth, mig selv, Aidy Boothroyd og Roy – mødes, så vil der være diskussioner om Rashford.

– Der vil være en samtale og en rapport. Gareth vil selvfølgelig også være involveret i det, fortæller Downing ifølge The Sun. 

Da Downing blev spurgt, hvorvidt Rashford kan blive forfremmet til seniorholdet, så indrømmer den tidligere West Bromwich-chef, at det kan være en mulighed. 

– Der var spekulation om, hvorvidt han skulle være på dette hold(U/20, red.) eller U/21-holdet, men vi følte, at det ville være bedre for ham, hvis han langsomt blev integreret i U/20-holdet. Hvis man kigger på U/21-holdet, så er der Demarai Gray, som startede på U/20-holdet, og han har pludseligt imponeret. Selvfølgelig også Dele Alli. Der er nogle engang imellem, der kommer igennem med det samme. Det er vigtigt, er meldingen fra Downing. 

Efter at have arbejdet med den Manchester-fødte angriber for første gang er Downing imponeret over angriberens mentale styrke. 

– De første tre eller fire dage, som jeg har været sammen med ham, der har han virket som en ydmyg fyr, der har fødderne på jorden, er stille og rolig og vil lære. Vi taler omkring spillet, hvordan han har klaret de første par uger hos Manchester United. Han vil blive bedre. Det er et godt tegn. Det er ikke som om, at han er kommet hertil og tror, at alt kommer til at komme let til ham. Det kommer til at gå skridt for skridt for ham, slutter Downing. 

Annonce