Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rush tror på Liverpools top fire-muligheder

28.03.2016 Kl. 18:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Op og ned er nok et mønster, der beskriver Liverpools sæson ganske godt. Der har været mange fantastiske højdepunkter under Jürgen Klopp, men der har bestemt også været skuffelser imellem. 

Efter en blandet sæson er Liverpool med ni runder igen syv point bag Manchester City på den Champions League-givende fjerdeplads. Hvis Liverpool vinder den kamp, de har i baghånden bliver forspringet reduceret til fire point, hvilket også får den legendariske målscorer Ian Rush til at tro på top fire stadigvæk.

– Sæsonen er ikke slut for Liverpool endnu. Jeg mener stadig, at top-fire må være målet for klubben og for holdet. Jeg tror på, at det er muligt. Jeg sagde det i starten af sæsonen, og jeg tror stadig på det nu, siger Rush til PA Sport og fastslår om sæsonens andet tilbageværende mål, Europa League.

– Vi er stadig med i Europa League. Det er en svær lodtrækning, vinderen af kampen kan gå hele vejen, lyder det fra Liverpool-legenden.
 
Liverpool møder efter den indeværende landsholdspause Tottenham i Premier League. I Europa Leagues kvartfinaler møder Liverpool formstærke Borussia Dortmund.
Annonce