Benitez: Stor mangel på ledere
Den nye Newcastle-manager, Rafael Benitez, erkender, at Newcastle mangler en sand leder på holdet, men fortæller ligeledes, at de næppe er de eneste.
Ifølge Benitez er det nemlig størstedelen af fodboldklubberne rundt omkring, der ikke har en sand leder, og det kan ifølge Benitez skyldes de sociale medier.
– Tro mig, det er det samme ved størstedelen af holdene nu. Man har gode professionelle, men man har ikke alt for mange ledere, udtaler Rafael Benitez til Sunderland Echo.
– For mit vedkommende, så skal ledere sætte et eksempel på og udenfor banen, og de skal være respekteret af de andre spillere, personale osv., fortsætter Benitez.
– Nu tror jeg, at med alle de sociale netværk og lignende ting, så tænker de mere på sig selv, og de tænker normalt ikke på holdet.