Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bild: Klopp vil forstærke yderligere fra Bundesligaen

25.03.2016 Kl. 15:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tidligere på året blev det bekræftet, at Schalke 04's camerounske landsholdsspiller Joel Matip forlader Bundesligaen til fordel for Liverpool til sommer.

Meget tyder dog på, at stopperen ikke bliver Jürgen Klopps eneste forstærkning fra Bundesligaen. Flere profiler fra den tyske liga rygtes regelmæssigt til Anfield, og seneste mand i rækken er Hoffenheims Kevin Volland.

Klopp er angiveligt stor fan af angriberen, og han blev efter sigende fulgt tæt under Klopps tid hos Borussia Dortmund.

Den tyske avis, Bild, skriver fredag, at Klopp nu vil udløse Vollands frikøbsklausul på £14 millioner til sommer og dermed forstærke Liverpool med endnu en Bundesliga-profil.

Volland har scoret syv gange for nedrykningstruede Hoffenheim i denne sæson. Han har desuden fem landskampe for Tyskland og er en del af truppen, der lørdag møder England i en venskabskamp.

Annonce