Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nani genkalder sit straffespark fra Champions League-finalen mod Chelsea

25.03.2016 Kl. 14:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Luis Nani startede på bænken, men kantspilleren blev indskiftet i den forlængede spilletid efter stillingen 1-1 i ordinær tid. Portugiseren afløste Wayne Rooney, inden han senere skulle stå for Manchester Uniteds femte spark i straffesparkskonkurrencen.

Nani omsatte sparket, John Terry brændte efterfølgende og resten er historie. Sidste sommer forlod Nani så Old Trafford, men den nuværende Fenerbahce-spiller glemmer aldrig aften på Luzhniki Stadium.

– Når man er på bænken og drømmer om at komme på banen, fordi det er finalen, er det et kæmpe øjeblik – og jeg fik denne mulighed. Jeg blev indskiftet i den forlængede spilletid og scorede på straffespark, og jeg er så glad for at vide, at jeg var en del af denne succes og historie hos en stor klub.

Luis Nani mener, at dette udgør et godt eksempel for fremtidige fodboldspillere – man skal altid være klar til at gribe chancen.

– Det var en fantastisk oplevelse. Det viser børn, at man skal forberede sig, selvom man ikke starter inde, for en dag, i en kamp, i fem minutter kan ens liv ændre sig.

– Jeg blødte fra hovedet, fordi jeg var stødt sammen med Ashley Cole, men i dette korte øjeblik var alle smerter væk. Ronaldo havde brændt, og jeg vidste, at jeg skulle score for at holde os inde i kampen.

Luis Nani blev hentet til Manchester United fra Sporting Lissabon i 2007, inden han forlod klubben otte år senere.

Annonce