Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-spiller taler ud: Van Gaal har ikke talt til mig siden jeg blev droppet

25.03.2016 Kl. 00:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester Uniteds forsvarsspiller Donald Love fik en overraskende chance for Manchester United i februar. Det skete, da den 21-årige back fik sin Premier League-debut som indskifter i Manchester Uniteds 2-1-nederlag til Sunderland og startede ligeledes i den efterfølgende kamp – endnu et 2-1-nederlag – mod FC Midtjylland i Europa League. 

Det skyldtes, at spillere som Phil Jones, Antonio Valencia og Guillermo Varela alle i forvejen var ude med skader på det daværende tidspunkt, mens Matteo Darmian pådrog sig en skulderskade i den førnævnte Sunderland-kamp, hvor Love erstattede Darmian i første halvleg. 

Men Love er sidenhen vendt tilbage på reserveholdet, og fortæller, at han slet ikke har hørt fra Louis van Gaal omkring et muligt retur til førsteholdet. 

– Det har ikke rigtigt slået mig endnu. Det hele har gået lidt hurtigt. Jeg lærte en masse fra det. Manageren fortalte mig, at jeg skulle gå på banen og spille, som jeg gjorde for U/21-holdet. Det er hvad jeg gjorde, og jeg synes selv, at jeg gjorde det godt, fortæller Donald Love i et interview med The Times. 

– Men vi tabte kampen på grund af to dødbolde. Han fortalte mig efter Sunderland-kampen, at jeg havde gjort det godt, og at jeg var én af de bedre spillere. Det giver éns selvtillid et boost. I Sunderland-kampen drønede jeg fremad og kantspilleren kom ikke forbi mig én gang. Jeg spillede bare mit eget spil. Farten i spillet betød heller ikke noget, for vores træner for U/21-holdet smadrer kondition ind i os, fortæller Donald Love. 

Men sidenhen er det dog gået ned ad bakke for Love, der har mistet backpladsen på førsteholdet til en fremstormende Guillermo Varela. Uruguayaneren har for alvor fået tur i den i de seneste mange uger. Derudover er Antonio Valencia og Matteo Darmian kommet sig over sine skader, hvorfor Donald Love nu er sendt ned på U/21-holdet igen. 

Sidenhen har han intet hørt fra Louis van Gaal. Men sådan er han bare, lyder det fra en tydeligt misfornøjet Love. 

– Men vi tabte den næste kamp og sidenhen er jeg røget ud af truppen. Jeg fortryder ikke noget, for jeg gjorde mit bedste, da jeg var på banen. Men jeg ville vinde. Manageren har endnu ikke talt til mig, men sådan tror jeg bare han er. Jeg tror, at jeg ser ham, som I (pressen, red.) ser ham. Han vil gøre alt på sin egen måde, ellers er der intet andet, der fungerer. Imens venter jeg bare på endnu en chance, slutter Love. 

Annonce