Billede: West Ham afslører nyt, vildt stadiondesign
Upton Park, hvor West Ham holdt til i snart 112 år, er ikke længere klubbens hjemmebane fra den kommende sæson. Klubbens ejere siden 2010, David Sullivan & David Gold, har sikret sig det olympiske stadion i London; Olympic Park, fra sæsonstart 2016/17.
West Ham United har sammen med deres partnere arbejdet på, at få byggeriet færdigt til tiden. Stadionkapaciteten er blevet reduceret en smule, ligesom der også er blevet ændret ting, så de passer til en fodboldklubs daglige gang.
I dag har West Ham United så afsløret planerne for et ydre, der vil være en revulotion indenfor design af fodboldstadions. Den ydre del af klubbens nye hjemmebane bliver dækket med den største digitale skærm i Europa, der måler 83 meter i længden og 12 meter i højden.
Her vil West Hams fans kunne se højdepunkterne før kampene, ligesom billeder af nutidens og fortidens legender vil kunne nydes – altsammen i fuld HD.
Flot ser det ud:

Billede: West Ham United FC
West Ham flytter officielt ind på det nye stadion i august 2016. Den sidste officielle kamp på Upton Park bliver den 10 maj, når Manchester United kommer på besøg i Premier League.