Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Pogba opsat på Manchester City-skifte

21.03.2016 Kl. 13:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sommerens transfervindue kommer nærmere og nærmere, og det betyder også, at transferrygterne er godt i gang rundt omkring i den europæiske sportspresse.

En af de spillere, der uden tvivl bliver et stort samtaleemne til sommer, er Paul Pogba. 

Juventus-stjernen jagtes af de største klubber i verden; Barcelona, Real Madrid, PSG, Bayern München samt de engelske storklubber, og det forlyder, at Juventus så småt er i gang med at forberede sig på et salg af den franske midtbanespiller.

Det vil dog blive en dyr fornøjelse at hente Paul Pogba, da Juventus vil kræve i omegnen af £80 millioner for ham, men det er efter sigende en pris, som Manchester City er villig til at betale.

Ifølge Squawka har Pep Guardiola, der overtager managerposten i Manchester City til sommer, meddelt ledelsen på Etihad Stadium, at Paul Pogba er hans helt store transfermål. 

Mediet hævder yderligere, at Paul Pogba vil være opsat på et skifte til Manchester City netop for at lære af Pep Guardiola. Han mener nemlig, at spanieren kan udvikle ham til at blive en af de bedste fodboldspillere i verden.

Annonce