Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino: En god dag på kontoret

20.03.2016 Kl. 18:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

På to mål af Harry Kane og et af Christian Eriksen vandt Tottenham sikkert med 3-0 over Bournemouth. Dermed bevarer man trykket på Leicester City, som er fem point foran Spurs på Premier Leagues førsteplads.

Efter søndagens sejr var der tilfredshed i Spurs-lejren, hvor alt gik efter planen på dagen. 

– Det var en god dag på kontoret. For en uge siden i Tyskland havde vi en dårlig dag, men vi var gode fra starten i dag og jeg er meget tilfreds med den kollektive indsats, siger Pochettino til BBC Sport og uddyber:

– Det var vigtigt at score tidligt i kampen. Vi skulle derefter bruge vores stærke mentalitet til at kontrollere kampen. Vi skabte mange chancer og det var vigtigt at vinde med 3-0 og at holde målet rent. I dag var en af de bedste præstationer i sæsonen, slutter argentineren. 

Tottenham var de fortjente vindere af en kamp, der med det tidlige mål kun havde en mulig vinder i langt det meste af opgøret. Med de tre point er Tottenham nummer to i Premier League. AFC Bournemouth er nummer 13 i rækken.

 

Annonce