Fabregas sikrede Chelsea ét point mod West Ham i overtiden
Der var dømt London-opgør på Stamford Bridge i dag, da Chelsea fik besøg af West Ham, der er med i kampen om fjerdepladsen.
Gæsterne fik en god start på kampen. I det 16. minut modtog Manuel Lanzini bolden uden for feltet, og argentineren lagde bolden over i det lange hjørne uden nogen chance for Thibaut Courtois.
Det lignede, at gæsterne skulle gå til pausen med en pauseføring, men Cesc Fabregas ville anderledes. Spanieren krøllede et frispark over muren og ind bag Adrian til 1-1.
Kort inde i anden halvleg fik Oscar en god chance, men den brasilianske landsholdsspiller manglede kvalitet i sin afslutning.
I det 60. minut blev Diafra Sakho ersattet af Andy Carroll, og den engelske angriber skulle ikke bruge mange minutter på at komme på måltavlen. Tre minutter efter sin indskiftning gjorde han det nemlig til 2-1.
I de sidste minutter valgte Guus Hiddink at sætte Ruben Loftus-Cheek ind i stedet for Oscar, og han skulle vise sig at have en afgørende betydning for kampens resultat.
Ruben Loftus-Cheek blev ifølge kampens dommer nedlagt af Michail Antonio i feltet, og dermed fik Chelsea tildelt et straffespark, og det blev sikkert eksekveret af Cesc Fabregas. Dermed endte kampen 2-2 på Stamford Bridge.