Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp: Vinderen af Tyne-Wear derby overlever i Premier League

19.03.2016 Kl. 09:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Søndag byder på to derbies i Premier League. Manchester United og Manchester City tørner sammen på Etihad i en kamp om Champions League-pladser i næste sæson. I den tunge ende af tabellen skal Sunderland en tur til Newcastle i det klassiske Tyne-Wear derby. 

De seneste seks opgør er endt med en Sunderland-sejr, hvorfor Newcastle ikke skal kigge på statistikkerne op til kampen. Inden opgøret på St. James Park ligger Sunderland over nedrykningsstregen med et point ned til bysbørnene. Der er derfor ekstra pres på Newcastle, der har brug for en sejr. 

Sky Sports-eksperten Jamie Redknapp ser frem til kampen med spænding, men tror på, at ansættelsen af Rafa Benitez kan give Newcastle-spillerne fornyet energi til opgøret:

– Jeg kan ikke vente til kampen bliver fløjtet igang. Det bliver en rigtig stor kamp imellem Rafa Benitez og Sam Allardyce. Samtidig er det to hold med hver deres spillestil som mødes, siger den tidligere Tottenham-spiller. 

– Sunderland har uden tvivl overtaget, da de har vundet de seneste seks kampe. Jeg tror dog, at den statistik kan blive ændret i weekenden. Jeg mener, at Newcastle har nogle bedre individualiter i form af Georginio Wijnaldum og Andros Townsend, men de har endnu ikke spillet på højeste niveau. 

– Jeg tror på, at Rafa Benitez kan få dem op på næste niveau, hvilket samtidig kan give Newcastle sejren. Jeg er dog overbevist om, at vinderen af denne kamp overlever i Premier League, slutter Jamie Redknapp. 

Annonce