Der var engang: Da Emile Heskey donerede en million til Leicester
De mørke dage synes flere lysår væk nu, da klubben, hvor Emile Heskey startede som niårig lige nu er favoritter til at slutte som mestre i Premier League. De er klart i toppen af Premier League med fem point foran Tottenham – ikke dårligt for underdogs-mandskabet, der i sidste sæson gennemførte et fantastisk comeback og overlevede i Premier League.
Ladbrokes giver lige nu odds 1,72 på, at Claudio Ranieries mandskab ender med at vinde Premier League efter samme bettingfirma i starten af sæsonen gav svimlende odds 5001,00 på, at selvsamme profeti ville gå i opfyldelse i starten af sæsonen.
Heskey var bolddreng i klubben og endte med at få sin debut som 17-årig før Leicester valgte at takke ja til et bud i omegnen af £11 millioner, da Heskey skiftede til Anfield i år 2000.
Da Foxes var under administration to år senere gav Heskey £100.000 til Leicester, og han fortæller, at det var det hele værd.
– Man bliver nødt til at huske, at jeg var hos denne klub fra jeg var ni år. Jeg var der hele den tid, og så fik jeg min debut, da jeg var 17. Jeg er fra byen, og jeg kommer stadigvæk en masse tilbage for at besøge min familie. Hvis det ikke var for denne klub ville jeg være, hvad jeg er, og have gjort, hvad jeg har opnået? Alt, der er sket for mig skyldes blot, at jeg startede her, da jeg var et lille barn, fortæller Heskey ifølge The Guardian.
– Jeg følte, at det var noget, jeg havde brug for at gøre, og helt ærligt, så troede jeg også, at et par andre personer ville gøre det. Men måske havde de ikke den samme, dybe følelse som mig. Jeg gav det bare grundet min kærlighed for klubben. De stod skidt til. Det var desperat. Det var sørgeligt, at det stod så skidt til for klubben, jeg spillede for, og deltog i cup-finaler med. Jeg var bolddreng på Filbert Street(navnet på klubbens tidligere stadion, red), og rejste og spillede på det gamle Wembley, hvor mine forældre så på. Alt hvad der er sket for mig – 5-1-sejren med England over Tyskland – skyldes, at jeg startede i denne klub, lyder det fra angriberen.
Fra det vrag, som Heskey blandt andet var med til at redde, opstod den klub, der lige nu tager engelsk fodbold med storm. Heskey, der stadigvæk besøger byen ofte, elsker den nye klub.
– Stemningen i klubben er fantastisk. Folk begynder at tro på, at dette eventyr kan få en meget glædelig slutning. Den sidste kamp i sæsonen er ude mod Chelsea. Det kan man ikke opdigte. Forestil dig, hvis Leicester troppede op der til en æresport fra holdet, der i sidste sæson var mestre.
– Det er ting som det, som man ikke kan læse om i eventyr, er det ikke det?, slutter Heskey