Firmino hylder Klopp: Han er perfekt til Liverpool
Roberto Firmino har været i storform siden årsskiftet, og i denne sæson står han i Premier League-sammenhæng noteret for otte mål og syv assists.
Præstationerne har især været gode under Jürgen Klopp, hvor han er blevet brugt som frontangriber.
Roberto Firmino, som tidligere på måneden blev indlemmet i den brasilianske landsholdstrup, er også en stor beundrer af Jürgen Klopp.
– Jeg har spillet mod hans hold mange gange, og jeg ved, hvad han forventer af sine spillere samt hvordan han behandler dem. I Tyskland er han populær, og det er dejligt at arbejde sammen med ham, udtaler Firmino til Goal.com.
– Med hans arbejdsmorale og mentalitet passer han perfekt til Liverpool, og vi kan allerede mærke de ændringer, som han har lavet efter sin ankomst. Holdet har mere tro på sig selv. Man lærer noget nyt af ham hver da. Jeg ser frem til at arbejde med ham og blive en vinder med ham, slutter Firmino.