Nemanja Vidic forklarer: Hvem bør blive Manchester Uniteds næste manager?
Louis van Gaals kontrakt på Old Trafford udløber i sommeren 2017, og han kan ende med at forlade klubben før eftersom De Røde Djævle har store problemer med at kvalificere sig til næste sæsons Champions League.
Ryan Giggs og José Mourinho er de to navne, der hovedsageligt nævnes, når der snakkes om en erstatning for Louis van Gaal.
– Jeg kan lide idéen omkring Giggsy, men Mourinho har tidligere haft succes. Det er et svært valg. Er Giggsy klar eller ej? Det ved han. Klubben ved det. Jeg tror på, at de vil have en ærlig samtale, fortæller Vidic til BBC Sport.
– Jeg vil have én, der kender klubben, og vil det bedste for klubben. Jeg har delt omklædningsrum med ham. Det ved jeg, at han vil. Mourinho spiller fodbold på én speciel måde, som er velkendt, men jeg respekterer ham helt klart som manager. Han er én af de bedste nogensinde sammen med Pep Guardiola og Sir Alex Ferguson, lyder det fra Vidic.
Efter at have gennemført sine UEFA A og B trænerkurser, så vil 34-årige Vidic forsøge at bringe sig selv ind i manager-verdenen, og fortæller, at det ville være en drøm at være manager på Old Trafford.
– Jeg vil gerne prøve at være en manager i engelsk fodbold. Det er en drøm(at være manager for United, red.). Hvis du spørger enhver United-spiller, om de vil være manager en dag, så vil de sige ja, men jeg er langt væk fra det, slutter han.