Arteta usikker på Gunners-fremtid
33-årige Mikel Arteta har kontraktudløb med Arsenal efter denne sæson, og han er endnu ikke blevet tilbudt en kontraktforlængelse.
Midtbanespilleren har samtidig været plaget af skader de seneste sæsoner, og i indeværende sæson har han ikke været i kamp for London-klubben siden slutningen af januar. Meget tyder på således på, at Arteta ikke er en del af klubbens fremtidsplaner – og hovedperson selv er ligeledes i tvivl.
– Lige nu fokuserer jeg på at bidrage til holdet på banen. Vi står over for en spændende afslutning på sæsonen, og forhåbentlig vinder vi Premier League, udtaler han til El Conficencial og tilføjer:
– Det næste kapital er noget mere kompliceret. Jeg er ikke sikker på mine planer. Det er selvfølgelig ikke umuligt at tænke tre måneder frem, fordi min kontrakt udløber der, men jeg vil ikke tænke objektivt, før jeg oplever to-tre uger uden at kunne træne. Jeg vil ikke træffe nogen beslutninger, før jeg ved, hvordan jeg har det.
Arteta har blot optrådt 25 gange for The Gunners over de seneste to sæsoner, og skulle franskmanden vælge at forlade Arsenal, kunne trænergerningen blive aktuel.
Pep Guardiola skulle angiveligt være klar til at inkludere Arteta i sin trænerstab hos Manchester City, og tidligere på sæsonen udtalte Arsene Wenger samtidig følgende:
– Mikel har enorm indflydelse, selvom han ikke spiller. Jeg håber virkelig, at Mikel overvejer trænergerningen. Når man er manager, vil man gerne se sine spillere fortsætte og give deres erfaring og viden videre.
Trods interessen fra Premier League har Arteta før udtalt, at han gerne vil tilbage til FC Barcelona en dag.