Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini: City fortsætter fremgangen

15.03.2016 Kl. 22:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med en 3-1 sejr i bagagen fra kampen i Ukraine, så var et 0-0 resultat på Etihad Stadium nok til at sende Manchester City videre til Champions Leagues kvartinaler efter en samlet sejr over Dynamo Kiev. 

Efter kampen i Manchester tirsdag aften var der glæde hos City-manager Manuel Pellegrini. Det er første gang nogensinde, at klubben er videre til turneringens kvartfinaler. Den afgående manager mener, at avancementet er et tegn på, at The Citizens er en klub i fremgang. 

– Det var en vigtig milepæl for klubben at nå så langt. Vi kunne ikke gøre det de foregående år. Men det er ikke normalt at møde FC Barcelona to gange i ottendelsfinalerne. Det her er en klub, der vokser og fortsætter med at vise fremgangen som en storklub.

– I dag var en taktisk kamp. Vi tog ingen chancer. Det var vigtigt for os at holde på bolden og ikke lade dem skabe chancer. De vidste, de skulle score tre mål før kampen og vi gav dem ingen plads til det, siger Pellegrini til BBC Sport.

En nedtur i successen for City er at anfører Vincent Kompany måtte udgå fra aftenens kamp med en skade i læggen. Pellegrini bekræfter, at man ved mere om omfanget efter nærmere undersøgelser onsdag. Nicolas Otamendí fik desuden et slag i kampen, men Pellegrini fortæller, at argentineren bør være klar til den kommende runde i Premier League. 

Annonce