Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alves: Alexis var nødt til at forlade Barcelona

15.03.2016 Kl. 12:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter tre sæsoner i Barcelona var eventyret i den catalanske storklub slut for Alexis Sanchez' vedkommende i sommeren 2014.

Her skiftede han til Arsenal, der erhvervede ham for £35 millioner, og indtil videre har chileneren vist sig at være alle pengene værd.

Mange undrer sig over, hvorfor Barcelona valgte at sælge Alexis Sanchez, men Dani Alves fortæller, at han ikke rigtig forstod deres spillefilosofi.

– Alexis fejlede ikke i Barcelona, men det er svært at spille her, fordi man skal forstå spillestilen. Han er en fantastisk spiller, og jeg vidst, at han nok skulle være en succes i den klub, som han skiftede til – især hvis han blev stjernespilleren. Han er en spiller, som har brug for det, siger Alves til Daily Mail og fortsætter:

– Man skal forstå, at det ikke blot er nok at være en god spiller for at klare sig i Barcelona. Man skal have forståelse for spillet, og har man det, så vil man få en lang karriere her. Det betyder ikke, at man er en dårlig spiller, hvis man ikke har. 

Alexis Sanchez nettede 47 gange i 141 kampe for Barcelona, mens han indtil videre står noteret for 36 mål i 83 kampe for Arsenal.

Annonce