Arsene Wenger på vej væk fra Arsenal?
Arsene Wenger overtog roret i Arsenal tilbage i 1996 og har stået i spidsen for The Gunners lige siden.
Han kan dog være i gang med sin sidste sæson i London-klubben, selv om ledelsen i Arsenal fortsat står bag ham. Arsene Wenger vil måske selv forlade klubben, hævder både Daily Mail og Daily Mirror.
På nuværende tidspunkt ser det ud til at blive endnu en sæson uden trofæer. I weekenden blev de slået ud af Watford i FA Cup'en, og i Champions League skal de vinde med minimum tre mål over Barcelona på Camp Nou for at gå videre. I Premier League har de 11 point op til Leicester – dog har Arsenal spillet en kamp færre.
Det har skabt utilfredshed blandt flere fans, hvor nogen endda har haft et banner på Emirates Stadium, som opfordrer Arsene Wenger til at sige op.
Derudover røg et par Arsenal-fans også i totterne på hinanden ude foran Emirates Stadium efter nederlaget til Watford, og ifølge Daily Mail samt Daily Mirror kan disse hændelser betyde, at Arsene Wenger selv vil sige sin stilling op.