Arsenal klar med 480 millioner for ny stjerneangriber
Både i sommerens og vinterens transfervindue gik der rygter om, at Arsene Wenger forsøgte at hente et stort navn på angriberposten.
Edinson Cavani og Karim Benzema blev rygtet kraftigt til London-klubben, men ingen af dem endte med et skifte til Emirates Stadium.
Transferrygterne fortsætter frem mod næste transfervindue til sommer, og det forlyder nu, at den franske manager vil gå efter Alvaro Morata. Den spanske angriber skiftede fra Real Madrid til Juventus i 2014, hvor han i dag står noteret for 23 mål i 84 kampe.
Ifølge det spanske medie, OK Diario, er Arsene Wenger klar til at betale £50 millioner for Alvaro Morata, hvilket svarer til 480 millioner kroner.
Arsene Wenger kan dog se frem til konkurrence fra Manchester United, som også er blevet kædet sammen med Juventus-angriberen.