Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flores jubler over FA Cup-successen

13.03.2016 Kl. 16:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

På mål af Ighalo og Guedioura vandt Watford med 2-1 over Arsenal i FA Cup'ens kvartfinaler søndag eftermiddag. Dermed er The Hornets i turneringens semifinale for første gang i 14 år. Det skaber naturligvis glæde hos klubbens manager, Quique Sanchez Flores.

– Jeg har det fantastisk. Jeg er virkelig glad på spillerne og på fansenes vagne. De følger os overalt og det her er en dejlig præmie for dem, siger Flores til BBC og uddyber:

– I de seneste to måneder har vi været gode, men har tabt. Jeg har minder fra TV fra det gamle Wembley, hvor jeg sad i Spanien og så finalerne. Nu er det så det nye Wembley, jeg er netop kommet til England og det er spændende at skulle dertil.

– Jeg er meget glad på fansenes vegne. De fortjener dage som disse, slutter en glad Flores.

Watford tog føringen i kampen efter pausen, da Odion Ighalo fik bolden fra angrebsmakkeren Deeney. Ighalo afviste Arsenal-forsvaret og med en vending tæt under mål hamrede han den ind til 1-0. 

Efter 63 minutter blev det 2-0. Et helt fantastisk mål af Watfords Adlene Guedioura, der på en pasning fra Deeney hamrede den op i det korte hjørne med ydersiden. 

Arsenal-indskifteren Danny Welbeck bragte spændingen tilbage i kampen, da han scorede efter fint kombinationsspil med to minutter tilbage.

Det kunne da også været blevet 2-2, da selvsamme Welbeck misbrugte en stor mulighed for at udligne efter et stolpeskud fra Alex Iwobi. Det blev dog ikke til endnu et mål og Watford vandt kampen med 2-1 på Emirates Stadium.

 

Annonce