Avis: Hazard skal ingen steder - Conte vil arbejde med belgieren
Eden Hazard har i længere tid været sat i forbindelse med et skifte væk fra Chelsea. Det skyldes, at Real Madrid og PSG skulle være interesseret i den belgiske stjernespiller.
Tidligere har det været meldt i de engelske medier, at Chelsea vil være villige til at sælge ham i næste transfervindue, hvis det rette bud kommer.
Men ifølge den engelske avis, Daily Telegraph, har Roman Abramovich ingen intentioner om at sælge Eden Hazard.
Antonio Conte, der står til at blive Chelsea-manager fra næste sæson, har nemlig store planer med Eden Hazard, der vil have en central rolle for italienerens spillefilosofi.
Eden Hazard skrev under på en ny kontrakt med The Blues i februar sidste år, og han skal bede om at blive solgt, hvis han vil væk fra Chelsea, skriver avisen yderligere.