Scholes raser mod United-spillerne: De må ikke blive som Arsenal
Manchester United-spillerne leverede ikke en prangende indsats, da de i aftes tabte 0-2 til Liverpool på Anfield.
De får heller ikke roser af Manchester United-legenden, Paul Scholes, der nu fungerer som ekspert hos BT Sports.
– Jeg har ingen anelse om, hvad de forsøgte på. Jeg vil ikke se dem undskylde på de sociale medier. De skal ikke skrive noget – de skal begynde at spille fodbold, lyder det fra Scholes.
– Det sidste, jeg vil se, er, at Manchester United er tilfredse med at ende på fjerdepladsen og vinde FA Cup'en. Det gør Arsenal. Det gør Manchester United ikke. Er de her spillere bedre end dem vi har solgt? Ikke i nærheden.
– Lallana driblede rundt med bolden, som om han tog pis på United-spillerne. Hvorfor er der ingen, der tackler ham? Han skulle saves ned.
– Manchester United har brugt £300 millioner, og de ligger nummer seks i ligaen, og de er endt i Europa League. De burde konkurrere med Barcelona, Real Madrid og Bayern München. De har ikke brug for en nu filosofi. De havde en i 20 år, der virkede, slutter Scholes ifølge BBC.