LVG: Scholes bør være mere positiv
Manchester United har fået vendt tommelfingeren nedad af en hel perlerække af eksperter i løbet af sæsonen, da hverken spillet eller resultaterne har været noget at råbe hurra for. Holdet ligger på rækkens femteplads og har seks point op til bysbørnene fra City, der sidder på den Champions League-givende fjerdeplads.
Den konstante kritik fra medierne er som nævnt kommer fra mange sider, men den mangeårige United-legende Paul Scholes har i flere omgange været alvorligt ude med riven efter van Gaal og hans stil.
Det er samtidig ingen hemmelighed, at Scholes og van Gaals assistent, Ryan Giggs, er gode venner, men det har på intet tidspunkt udgjort en konflikt, siger den 64-årige hollænder.
– Jeg vil ikke bede Ryan om at tale med Scholes om alt dette. Jeg synes ikke, jeg skal stresse deres venskab. Det ville være dumt af mig.
– Hvad Scholes tænker er hans egen sag. Ethvert menneske kan give deres mening til kende. Det er kun godt – jeg har intet imod det. Men jeg kan have noget imod det, hvis man skaber en dårlig atmosfære, og en negativ stemning for alle. Måske skulle han forsøge at være mere postiv i hans tilgang til tingene, har Louis van Gaal sagt i et interview med The Independent.