Clarke: Berahino skal tabe sig
Saido Berahino var i sidste sæson den store profil for West Bromwich, hvilket førte til interesse fra flere engelske klubber. Særligt Tottenham havde et godt øje til den engelske U/21-landsholdsspiller, men The Hawthorns afviste at sælge.
I denne sæson har Saido Berahino ikke haft samme betydning for Tony Pulis mandskab og han har ofte været henvist til bænken. Flere eksperter mener, at det manglende klubskifte er årsagen til den begrænsede spilletid, men den tidligere West Bromwich-manager Steve Clarke er af en anden overbevisning:
– Saido Berahino har altid ligget på grænsen, når det kommer til hans vægt, siger den engelske manager.
– Jeg tror, at årsagen til den manglende spilletid skyldes, at han vejer et par kilo for meget.
– Hvis han tabte nogle kilo, så ville han blive mere fit og dermed spille noget oftere. Det er jeg sikker på, slutter Steve Clarke.