U/21 Manchester-derby: Seks spillere, man skal holde øje med
Manchester United tager imod Manchester City på Leigh Sports Village torsdag aften i U/21-mandskabernes derby.
Andenpladsen Manchester United tager imod tredjepladsen Manchester city, og der er massere af talenter i kampen. Manchester Evening News har kigget nærmere på seks spillere, der kan stå store karrierer i møde.
Ro-Shaun Williams: Midterforsvarer – Manchester United:
I løbet af Manchester Uniteds 6-1-sejr over Leicester i december, så bad U/21-manager Warren Joyce Ro-Shaun Williams om at dirigere mere i bagkæden. Faktisk er Williams én af de mest vokale unge spillere hos United, og er blot 17 år gammel. Han kan meget vel gå en stor fremtid i møde.
Angus Gunn: Målmand – Manchester City:
Uniteds U/21-mandskab har scoret masser af mål i denne sæson, og senest vandt de 7-0 over Norwich' U/21-hold. Skal de holdes fra at score torsdag aften, så får Citys 20-årige keeper Angus Gunn en travl aften. Gunn har haft en stille og rolig sæson, og skade har ødelagt hans udvikling, men trods dette er han en glimrende shot-stopper, og er nu tilbage ved sit bedste niveau.
Timothy Fosu-Mensay: Central midt – Manchester United:
En imponerende hollandsk midtbanespiller, der sammenlignes med Paul Pogba. 18-årige Fosu-Mensah kan også spilles i midterforsvaret, men det er på midtbanen, han er bedst. Fosu-Mensah har også en god fodboldhjerne, så det er ikke blot kun muskler og imponerende fysik, der gør hollænderen god.
Brandon Barker: Kantspiller – Manchester City:
Kantspilleren har banket på døren til Citys førstehold i over et år nu, og imponerede med et mål og to assists i weekenden, da the Citizens slog Liverpool med 3-0. Manuel Pellegrini har udtalt, at Barker kan hjælpe førsteholdet nu da Kevin De Bruyne, Jesus Navas og Samir Nasri er ude med skader, og 19-årige Barker kan sagtens gribe chancen.
Joe Riley: Venstre back – Manchester United:
Cameron Borthwick-Jackson var én af grundende til at van Gaal ikke hentede en venstreback i januar, og Joe Riley er formentlig en anden. 18-årige Riley har spillet på højrekanten, den centrale midtbane og som højreback for U/18-mandskabet, men det er som venstreback, han for alvor har imponeret. Han er blevet en vigtig offensivspiller til trods for hans udgangspunkt som venstre back.
Bersant Celina: Kantspiller – Manchester City:
24 timer efter han sendte et glimrende indlæg ind i pandebrasken på Sergio Agüero, der scorede mod Leicester, så var Celina tilbage på det U/21-hold, der vandt 3-0 over Liverpool. Celina ønsker at spille så meget fodbold som muligt. Selvom han hovedsageligt er offensivm midt og kantspiller, så kan han også spille angriber.