Pellegrini efter 1-3-nederlag: Mesterskabet er ikke afgjort
Mesterskabshåbet led et knæk, da Manchester City lørdag blev kørt over af Leicester, som vandt med 1-3 på Etihad Stadium.
Sejren sender Leicester seks point foran Manchester City, og selvom Manuel Pellegrini erkender, at Leicester var det bedste hold, mener han ikke, at mesterskabet er uden for rækkevidde.
– Jeg kan ikke klage. Leicester spillede bedst. At vi lukkede et mål ind på en dødbold efter to minutter, betød meget for kampen. Vi havde chancerne, men det var en svær kamp. Jeg forventer, at vi fremover er bedre i starten af kampen, for det var vigtigt, og vi var på hjemmebane. Vi formåede ikke at løfte opgaven.
– Vi har mange ting ventende forude som Champions League, så vi skal lære af det. Der er 36 point at spille for, så intet er afgjort. Det er vigtigt, at vi hviler vores spillere, og jeg vil ikke give op, selvom vi løb ind i et uventet nederlag, slutter chileren over for BBC Sport.
Robert Huth scorede to gange for Leicester, mens Riyad Mahrez også kom på tavlen. Sergio Agüero scorede hjemmeholdets enlige mål.