Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drogba hjalp Hazard gennem svær periode

06.02.2016 Kl. 09:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Eden Hazard var den store profil, da Chelsea i sidste sæson vandt det engelske mesterskab. Hele 19 mål scorede den belgiske landsholdsspiller i alle turneringer for The Blues, mens han i denne sæson har haft svært ved at finde melodien. 

Et mål er det blevet til for Eden Hazard, der også har modtaget meget kritik for sine præstationer i denne sæson. Blandt andet mente klubbens fans, at belgieren, sammen med Cesc Fabregas og Diego Costa, var skyld i fyringen af Jose Mourinho. 

Lørdag afslører Eden Hazard, at han var hårdt ramt på selvtilliden ovenpå de skuffende resultater i begyndelsen af sæsonen, men hans tidliger holdkammerat Didier Drogba hjalp ham igennem den vanskelige periode:

– Didier Drogba er der altid for mig, siger den tidligere Lille-profil til The Guardian.

– Jeg ved ikke, om han selv har oplevet lignende periode i sin karriere, men jeg har altid set ham som en storebror. 

– Han gav mig selvtilliden tilbage via sms og opkald, men jeg mistede aldrig troen på mig selv, slutter Eden Hazard. 

Annonce