Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om Teixeira-skifte: Gode nyheder for familien

05.02.2016 Kl. 17:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alex Teixeira blev sat i forbindelse med et skifte til Liverpool i vinterens transfervindue, der fik flere bud på brasilianeren afvist.

Da transfervinduet lukkede i, var Jürgen Klopp hurtigt ude at sige, at det var en fælles beslutning i klubben, at man ikke ville betale de £35 millioner for Shakhtar-stjernen.

I stedet for et skifte til Anfield endte det i stedet med, at Alex Teixeira drager mod Kina, hvor han har skrevet under på en kontrakt med Jiangsu Suning, der sikrer ham en årsløn (netto) på 100 millioner kroner. 

På dagens pressekonference blev Jürgen Klopp spurgt ind til skiftet, og han sagde følgende:

– Vi skal alle træffe vores egne beslutninger. Mange i Europa snakker om den økonomiske styrke i England pga. tv-rettighederne. Nu er der måske kommet en ny udfordrer. Jeg ved det ikke, men jeg kender til den økonomiske situation i kinesisk fodbold, siger Klopp ifølge Liverpool Echo.

– Det er en individuel beslutning. Hvis man er 26 år og får et tilbud, som det han fik, så vil alle tænke lidt over det. Jeg tænker, at der er færre problemer for de næste generationer for Teixeira-familiens vedkommende. Det er gode nyheder for hele familien.

– Jeg har intet problem med det. Det er normalt i fodbold. Måske er næste punkt, at aviserne i Kina vil forsøge at lokke britiske journalister eller tv-stationer til, da fodbold bliver større og større, slutter Klopp

Annonce