Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham og Fulham uenige: Spurs misser Wonderkid

31.01.2016 Kl. 18:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den franske angriber Moussa Dembele er inde i det sidste halve år af sin aftale med Fulham. Derfor er det nu, hvis The Cottagers skal have penge for den talentfulde teenager. 

Dembele skulle have gennemgået et lægetjek hos Spurs med succes i denne weekend, desværre for alle parter, så kan Tottenham og Fulham ikke blive enige om vilkårene i handlen.

Fulham vil have, at Spurs skal genudleje Dembele til Craven Cottage indtil sommer, mens Spurs ikke vil, eftersom de mener, at de så mister fordelen ved at betale penge for Dembele nu. 

Fulham er uenige i det argument. Klubben mener, at Spurs stadigvæk får værdi i at betale for spilleren nu. Selvom han er gratis til sommer, så sikrer Spurs sig, ifølge Fulham, at især AS Monaco, men også andre bejlere til Dembele bliver holdt fra fadet til sommer.

Fulham har ikke råd til at miste deres nummer 25. 19-årige Dembele. De er blot fire point over nedrykningsstregen i The Football League Championship og Dembele står for 11 af klubbens mål i denne sæson indtil nu. 

Ifølge Sky Sports, så er aftalen faldet til jorden for nu og det er tvivlsomt, om klubberne genoptager forhandlingerne i det kommende døgn inden transfervinduets lukning.

Annonce