Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Oscar-hattrick sender Chelsea videre i FA Cup'en

31.01.2016 Kl. 17:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea vandt overlegent ude mod Milton Keynes Dons med en sejr på hele 5-1, men sejren kunne have betydeligt større.

Efter et kvarters spil kom gæsterne i front, da Diego Costa tog bolden efter en stor fejl i MK Dons-defensiven og lagde bolden til rette for Oscar, der scorede til 1-0.

Seks minutter senere bragte Darren Potter balance i regnskabet. Midtbanespillerens afslutning blev rettet af og snød Thibaut Courtois i Chelsea-målet. 

Chelsea vadede i chancer, hvor især Diego Costa og Eden Hazard kom frem til meget store chancer, men den sidste skarphed manglede. I stedet var det Oscar, der stjal showet i første halvleg.

Efter at have scoret til 2-1 i det 32. minut kunne han fuldføre sit hattrick med et minut tilbage af første halvleg på et flot langskudsmål.

Eden Hazard skulle dog komme på måltavlen og score sit første mål i denne sæson, da gæsterne fik tildelt et straffespark ti minutter inde i anden halvleg, som belgieren sikkert eksekverede.

Kort efter blev Diego Costa erstattet af Bertrand Traore, og han skulle ikke bruge mange minutter på at komme på måltavlen. Eden Hazard lagde bolden til rette for Bertrand Traore, der lukkede og slukkede til 5-1.

Annonce